Bornholms Miljø- & Energiforening er en non-profit organisation, der ønsker at fremme en bæredygtige udvikling på Bornholm, der tilgodeser økologisk balance mellem vore menneskelige aktiviteter og de naturlige livs-grundlag på øen, og i det omkringliggende hav.
Derfor ønsker vi også at fremme omstillingen af energiforsyningen på Bornholm, så øen hurtigst muligt bliver selvforsynende med vedvarende energi, samt fremme øens omstilling til en reelt bæredygtig udvikling gennem offentlige initiativer som møder og kampagne aktiviteter, samt at tilbyde uvildig rådgivning og bistand på et højt fagligt grundlag, via initiativer der hurtigst muligt gør øen selvforsynende med vedvarende energi i et for alle bæredygtigt miljø.
Energi for fællesskabet – Energifællesskaber og Havvind
Danmark står over for en omfangsrig udbygning af vedvarende energi og vores kollektive elnet, men solcelleparker og vindmølleprojekter møder ofte lokal modstand. Hvordan kan man få vendt denne tilgang og få borgerne med på at have lokal vedvarende energi i netop deres områder og landsbyer? Måske er energifællesskaber svaret.
Energifællesskaber vil give borgere mulighed for aktivt at deltage i produktion af el og varme. Derved kan de få medbestemmelse, styrke det lokale de fællesskaber og samarbejder på tværs af borger, virksomheder og kommuner. Det handler i bund og grund om at gøre det muligt for borgere at investere i at udvikle lokal vedvarende energiproduktion på lige vilkår med virksomheder, i højere grad end de kan som individuelle private borgere. Derved kan overskuddet gå til investeringer lokalt, frem for til eksterne developere.
Kom og hør fra vor egen Bornholm Havvind, som vil opføre lokalt- og folkeejede vindmøller for at gøre Bornholm selvsynet med strøm i 30 år!
Foreningen VedvarendeEnergi har siden energikrisen arbejdet med fem initiativgrupper, der gerne vil lave energifællesskaber. Deres erfaring kan I høre mere om her. Vi kommer ind på, hvordan man samler et lokalsamfund og kommer i gang med et energifællesskab, de udfordringer bevægelsen står over for i Danmark og visioner for fremtidens energisystem.
Dato: 25. November
Tid: 19:00 til 20:30
Sted: Bornholms Højskole
(Almindingsvej 35, 3720 Aakirkeby)
Der er ingen tilmelding, så man skal bare møde op.
Agenda
19.00
Helle Munk Ravnborg, Bornholm Havvind
19.30
Pause med kaffe og kage
19.45
Martin R. M. Holt, Foreningen VedvarendeEnergi
Introduktion til energifællesskaber, muligheder og erfaringer fra fem initiativer.
20:15
Afslutning og spørgsmål
Hvis du kender en foreningen eller fellesskabet, som gerne vil vises her, så giv besked via menupuktet kontakt.